NeoInfinity: Et LED badge som lyser op i spektrummets farver. #
NeoInfinity badget er en fysisk udgave af neurodiversitets uendelighedstegnet som gennem RGB LEDer animerer en uendligt roterende regnbue. Badget kan også bruges som et interaktions-signal ved at vise rød (lad være med at snakke med mig), gul (snak med mig hvis vi kender hinanden), og grøn (du må meget gerne snakke med mig). Badget styres med en enkelt knap på bagsiden som kan bruges til at skifte mellem farver, mønstre og animationshastigheder, og til at sætte lysintensiteten. Badget kører på en spænding mellem 2.5 og 5.5 V, så det kan drives med USB strøm, et lithium batteri eller 3-4 AA batterier (afhængig af om de er alkaline eller genopladelige).